Sydlænge - stuehus

Stuehuset er mod havesiden på 20 fag, hvor der ses spor efter gennemstukne bjælker i de vestlige fag, hvorimod der ikke er spor i de østlige fag. Remmen ligger her frem foran stolperne. Bjælkelaget ligger af på remmen. Bindingsværket er med enkelt dukke i undertavl. I gårdfacaden er der ingen spor efter gennemstukne bjælker. Stuehuset har de traditionelle tre skorstenspiber.

Bryggersindgangen er i hjørnet i vestfløjen gennem en kopi af oprindelig dør. Det kan ikke ses, at indgangen har ligget i stuehuset. Vinduerne i stuehuset er nye med koblede rammer og døren til fremmerset er også nyere.

I planen er der sket flere ændringer med flytning af skillevægge, dog er øverstestuen bevaret i sin oprindelige udstrækning.

I vestgavlen er bevaret et oprindeligt vindue med staf og kannelering på siderne.

Østlængen er bygget senere end stuehuset, hvor facadens bindingsværk går igennem loen i længen. Længens bindingsværk er med to dukker i undertavl og en i øverste tavl. Længen har suler, som er genanvendt flere gange. Konstruktionen er ret spinkel og ligger tidsmæssigt over midten af 1800-tallet.
Hængselstræer ligger parvis over pinde. Ved rem er hængselstræer kæmmet over stolpetap som almindelige spær. I bindingsværket kan sulernes skråstivere ses. Bjælkelaget er gennemstukket i stolperne. I længen er to gennemgående porte.

Vestlængens bindingsværk har gennemstukne bjælker, hvor der nord for porten er to trækiler og syd for denne er de med en trækile. Den del af længen, der er nord for porten, har to dukker i undertavl eller en i over- og undertavl. Tagværket har flere hængselstræer anvendt som hanebånd.

Nordlængen er med oplagte bjælker med meget spinkle bjælker. Spær er kæmmet over stolpetappe. På nordsiden er der en tilbygget grisestald i bindingsværk.

Gården har undergået flere ændringer igennem tiderne, men har dog bevaret en del af de vigtigste elementer, som suler og ældre bindingsværksdele, samt plandispositioner, hvor bryggersindgangen, som noget særligt har ligget i sidelængen