Da vi overtog Gammelgaard stod staldbygninger som den dag, dyrene flyttede ud med båse, krybber, grebningr og vandingsanlæg.
Bjælkelaget var angrebet af orme og nedbrudt af ammoniakdampe, mange bjælker var understyttet af stolper for at undgå at de knækkede. Koftbrædder var knækkede, så indskudsler og halmstrå regnede ned i staldene.
Da gården blev fredet i 1989 trak fredningsarkitekterne på skuldrene, på spørgsmålet om, hvad man skulle stille op med dette forfald.
Det startede blot som lidt oprydning med at smide løst ragelse bort men ønsket om at gøre rummene brugbare til andet end bare opbevaring, satte omfattende arbejder i gang.
Rørerne til vandingsanlægget blev adskilt og kørt til fyldpladsen. Alt det brændbare blev en vinterdag lagt på naboens mark og brændt af.
Til sidst stod vi med et tomt rum på 110 m2 med frønnede loftbrædder med 12 cm lerlag på og det hele var holdt oppe af 11 tværgående bjælker, hvoraf de fleste var knækkede og understøttet af stolper.
En arkitekt blev tilkaldt og han sammenlignede bygningens stabilitet med en tom skotøjsæske uden låg. Derfor blev der bedt til en længere stormfri periode, indtil der var skabt stabilitet igen.
Arkitektegningen blev sendt til tømreren for at få tilbud, tilbudet blev sendt til Kulturarvsstyrelsen for at få tilladelse og tilladelsen blev sendt til private fonde med anmodning om støtte, så der blev råd til udførelsen.
Kulturarvsstyrelsen accepterede anmodningen om, at konstruktionen kunne foretages uden understøttende stolper ned gennem rummet og styrelsen gav tilskud på 50% af omkostningerne. Vi fik også tildelt støtte fra private fonde. Derefter kunne arbejdet påbegyndes.
Iført tætsiddende svømmebriller, der dukker hele tiden og med et effektivt åndedrætsværn blev nedrivningen af bjælkelaget begyndt. Det varer to dage med anvendelse af koben, bajonetsav og mukkert. Det sviner ubeskriveligt og træstumper blandet med lerlag med hakkelse i fylder voldsomt op i rummet.
På naboens mark blev træværket brændt af , og lerlaget blev bredt ud på marken til nedpløjning og der blev sendt bud efter tømreren.
Tre spær af gangen blev løftet i begge sider, indtil tapperne i spæret slap ud af hullerne i den gamle bjælke, som derefter kunne fjernes.Den nye bjælke med taphuller blev anbrakt på tagremmene og spæret blev forsigtigt sænket på plads.
Efter at alle bjælker var udskiftet blev en 18 meter lang ås lagt midt ned over bjælkerne og over åsen blev monteret tre "heste" til at holde loftet oppe uden understøttende stolper.
Loftbrædderne skulle være af samme træart som tidligere anvendt. Det var poppeltræ som blev skåret ud i 1½ tommer tykke planker på Ore Savværk i varierende bredder fra 2o cm til 40 cm.
Ore Savværk drives af søskendeparet Inger og Niels Christian, der har arvet værket efter deres far, der grundlage det i 1920.
Savværket står uforandret efter opførelsen og værkets maskiner drives af en lokal dieselmotor fra Humboldt-Deutzmotoren, Köln. Bloksaven, ryndsaven og båndsaven drives med remtræk.
I gamle dage blev poppel anvendt til kornskuffer og dørfyldninger. Poppel er let og meget stærkt og med den smukke overflade var det velegnet til gulve indvendigt og så også til staldlofter.
Planen er udarbejdet for bygningerne mod nord med tidligere ko- og hestestald samt for den nordlige del af sidebygningen mod vest, hvor der tidligere var sostald. Planen beskriver bygningernes tilstand samt arten af restaurering.
Bygning A
Tistand
I den gamle kostald er bygningen tidligere stabiliseret ved udskiftning af mørt og ormædt bjælkelag og ved etablering af fire "heste" på loftet. Staldgulvet fra omk. 1950 er hugget op og bortskaffet.
Renovering
Der skal etableres lerstampet gulv, der bliver behandlet med linolie. Berapning og kalkning af tavl og træværk behandles med kærnemælk iblandet kridt for at få vandfast overflade
Bygning B
Tilstand
I den gamle sostald er bindebjælker nedbrudte af orme og ammoniakdampe. Det samme gælder loftbrædder, der dels er poppelbrædder samt gennemskårne grandrafter.
Gulvet er staldgulv fra 1950 med krybber og grebning. Gulvet ligger lavere end i A på grund af faldende terræn mod vejen.
Renovering
Oplægning af håndhuggede douglasbjælker og oplægning af poppelbrædder i dim. 5/4". Skillevæg mod kostald erstattes af brugt egetømmer, der opstilles på syldsten. Tavlene udmures med massive teglsten, der berappes og kalkes. Der isættes revledør i væg mod A og der isættesrevledør i hjørnet mod gårdspladsen. Fotodokumentation viser at her tidligere var en dør.
Staldgulv ophugges og erstattes af massive helbrændte genbrugsteglsten med knasfuge i samme plan i hele rummet, der etableres trappe af marksten til de to revledøre. Rummet indrettes som et foreløbigt disponibelt rum med gulvafløb. Under gulv etableres kapillærlag efter forudgående udgravning.
Bygning D.
Tilstand
Bindebjælker og loftbrædder er i samme tilstand som i B.
Den intermistiske skillevæg er opført i nyere maskinsten og af lecablokke. Gulvet er staldgulv som i de andre rum.
Restaurering
Intermistisk skillevæg nedtages, således at A og D udgør et stort rum til senere anvendelse til lokale kulturelle aktiviteter. Bjælkelag udskiftes på samme måde som i A. Staldgulv ophugges og erstattes af lerstampet gulv.
Bygninger C og D.
Tilstand
Dele af murene er udmuret med nyere sten og der mangler bindingsværk. Der sidder to mørnede revledøre i østmuren af D.
Renovering
Nedtagning af gammelt egetømmer, der genanvendes og stenene fra murværket genanvendes ligeledes. Tavl opmures og berappes og kalkes. Der isættes dobbeltfløjet revledør i nordsiden af D som erstatning for de to mørnede revledøre.
Bygning E.
Tilstand
I suleladen mod gårdsplads er to døråbninger blevet udmuret med lecablokke, der er berappet og kalket udvendigt.
Renovering
Lecablokke fjernes og der isættes to dobbelte revledøre.