Fæstevæsenet blev i slutningen af Middelalderen den almindeligste ejerform i dansk landbrug. Fæstegårde kunne være ejet af godsejere, af kongen eller af kirken.
Gammelgaard var ejet at Grevskabet Wedellsborg.
Afhængig af landbrugets størrelse havde fæstebønderne forskellige titler:
Gårdfæstere med
3 - 11 tønder hartkorn.
Fæsteboelsmænd med
under 3 tønder hartkorn.
Fæstehusmænd med
helt små brug.
En fæster var en landmand, der havde fæstebrev på en fæstegård. Hvis fæsteren overholdt betingelserne i fæstebrevet, kunne jordejeren ikke opsige fæsteforholdet i bondens og i hans enkes levetid.
En fæstegård blev ofte overtaget af en søn eller en svigersøn af den tidligerer ejer. Godsejeren kunne dog give gården til en fremmed.
1986 Tove Heide og Preben Peyk Jensen
1972 Else og Eiler (Buster) Lambrethsen
1964 Gårdejer Solveig og Hans Henning Kristiansen
1963 Lejet af Wedellsborg til bolig for forstkandidater
1959 Forpagter Kaj Pedersen
1929 Gårdejer Esther og Rasmus Jørgen Pedersen
1917 Gårdejer Søren Nielsen
1904 Gårdfæster Søren Nielsen
1851 Gårdfæster Niels Madsen - Taarup
1808 Gårdfæster Søren Pedersen - Hjerup
1772 Gårdfæster Jørgen Jeppesen - Haare
1754 Gårdfæster Gammel Hans Andersen
1719 Gårdfæster Niels Zachariasen
Ved Hans Andersen stopper sporet efter tidligere ejere af Gammelgaard, idet der på dette tidspunkt figurerer to personer med navnet Hans Andersen. Den ene Hans Andersen overtager en gård i Huusbye efter Niels Zachariasen og den anden overtager efter Jørgen Willemsen og vi ved ikke, hvilke af de to gårde, der var Gammelgaard.
Dette skal nærmere arkivstudier afsløre.
Ikke alene var der to Hans Andersen, de blev begge kaldt Gamle Hans Andersen selv om der var stor aldersforskel. Efter yderligere arkivarbejde, kan der nu med sikkerhed udpeges forgængeren til Gamle Hans Andersen, nemlig Niels Zachariasen.